HALTYPER

Vi kan tilbyde et bredt koncept indenfor halbyggeri. Med udgangspunkt i mange års erfaring, har vi valgt at opdele vort koncept i 4 typer, som hver er udviklet specifik til deres formål. Alle haltyper leveres enten som byggesæt, medbyg eller nøglefærdigt. Altid fast pris og høj dansk kvalitet.

  1. METALHAL ECO (NYHED)
    Enkle stålhaller i faste mål til det gør-det-selv projekter, til Danmarks absolut laveste priser.
  2. METALHAL BASIC
    Uisolerede haller, f.eks. som lagerhal, maskinhal, værksted, stald eller ridehal.
  3. METALHAL COMFORT
    Isolerede haller, f.eks. som fabrikshal, butik, kontor, sportshal eller multihal.
  4. METALHAL EXCLUSIVE
    Individuelle projekter, f.eks.til erhvervsbyggeri med produktion og adm.

METALHAL ECO - billige stålhaller som byggesæt

METALHAL ECO er vores enkle og billige løsning til dig, som selv vil bygge din hal. Vi har sammensat en række faste byggesæt bestående af stålspær (15 grader), tømmer, stålplader til sider og tag, nedstøbningsjern, vindkryds samt isenkram.  Størrelserne er faste, uden udhæng, tagrender, porte, og døre. Priserne her er uden moms og levering. Alt efter brugs-, sne- og vindforhold, vil der forekomme tillæg. Søger du et mere individuelt byggesæt, skal du vælge vores BASICHAL. Kontakt os for dagspriser.

 

BASICHAL

Vores BASICHAL er den hurtigste og billigste løsning på alle pladsproblemer. Vi har sammensat en komplet pakke med alt hvad du skal bruge. Alle komponenter leveres klar til montering, hvilket sparer tid og penge ved montagen. Med vores montagemappe i hånden, er du altid sikker på en hurtig montage. Vi kan også tilbyde at montere hallen for dig. Kontakt os for aktuelle priser og størrelser.

  1. Størrelser og udformning
    - Vælg mellem forskellige bredder fra 10 til 24 m
    - Sidehøjden op til max. 6 m
    - 15 eller 20 graders taghældning
  2. Byggesættet omfatter typisk
    - Stålspær og gavlsøjler inkl. vindkryds, malet
    - Tømmer til tag og sider
    - Tag- og vægbeklædning, ståltrapez, op til 40 års garanti
    - Komplet sæt tagrender og nedløb i aluzink
    - Inkl. montagemappe, tegninger og beregninger
  3. Farver
    Farven på plader, tagrender, porte, døre m.m. kan frit vælges mellem en række standard farver - uden merpris.
  4. Mulighed for tilkøb af porte, ovenlys, døre og vinduer
    Vi tilbyder et stort udvalg af ledhejseporte, døre og vinduer.

BYGGEPROCES

Ethvert byggeprojekt starter som en idé og ender som et færdiggjort byggeri.  Vi råder selv over egne ingeniører, projektledere og byggeledere, så du kommer sikkert igennem hele byggeprocessen. Vi er typisk med helt fra første udkast og står i de fleste projekter for at udarbejde alle tegninger, byggeansøgningen og kontakten til f.eks. brandmyndighederne, hvis det er nødvendigt.

Uanset om du selv ønsker at stå for byggeriet eller overlader det til os, kan de fleste byggeprojekter opdeles i en række faser. Her har vi kort beskrevet nogle af de vigtigste.

  1. Skitser og tilbud
    De forskellige muligheder og løsninger undersøges både teknisk og arkitektonisk. Skitseforslaget skal munde ud i en vurdering af, om ideen bag projektet kan realiseres, et eller flere konkrete forslag til, hvordan det kan laves, og hvordan det vil se ud, et forslag til en tidsplan og et endeligt overslag over, hvad projektet vil koste. Vi udarbejder de nødvendige skitser og laver efterfølgende et endeligt tilbud.
  2. Projektering og byggeansøgning
    Hvis kunden har accepteret tilbuddet, laves der en kontrakt og vi går igang med projekteringen, hvor vi udarbejder de endelige tegninger, beregninger m.m. Hvis der skal søges en byggeansøgning, udarbejdes de nødvendige beskrivelser og beregninger. En byggeansøgning kan typisk tage fra 1 til 6 mdr., til man får svar fra kommunen.
  3. Byggefasen
    Her starter vi normalt med jordarbejdet, fundamenter, gulve og kloak. Når fundamentet er klar, starter selve montagen. Alle materialer leveres typisk dagen før de skal monteres og i den korrekte rækkefølge. Først rejses stålspærene, og tømrerne monterer tagåse. Herefter monteres taget og siderne, døre, porte og vinduer. Herefter gøres bygningen færdig indvendigt.
  4. Afleveringsforretning
    Når byggeriet er færdigt, skal det overdrages til kunden ved en såkaldt afleveringsforretning, hvor eventuelle fejl og mangler noteres. Disse udbedres straks og byggeriet er nu klar til brug.
 

VORES SERVICE

Hos METALHAL tror vi på at god service er god forretning. God service handler bl.a. om kommunikation og klare aftaler. Vi oplever tit, at tilfredse kunder anbefaler os til nye kunder og det er vi stolte af. Men vi stræber hele tiden efter at blive endnu bedre, og vi er altid glade for nye udfordringer. For os handler god service bl.a. om:

  1. Hurtig besvarelse af henvendelser
    Vi tilstræber altid at besvare alle henvendelser hurtigst muligt, og de fleste almindelige tilbud laves indenfor 1 uge.
  2. Klare skriftlige aftaler
    Vi laver altid klare skriftlige aftaler før og under et byggeri. Derved undgår vi misforståelser og fejl.
  3. God kommunikation undervejs
    Undersøgelser viser, at kunder lægger vægt på god kommunikation med virksomheden.  Vi giver altid kunden klar besked om, hvad der skal udføres, hvornår det sker og til hvilken pris, samt hvordan arbejdet skrider frem. Især hvis der sker ændringer eller opstår problemer undervejs, er det vigtigt med en god kommunikation.
  4. Fast projektleder/kontakt person
    Under selve byggeriet har du altid en fast projektleder, som har ansvaret for netop dit byggeri.  
  5. Arbejdet meldes færdigt over for kunden
    Vi gennemgår altid det færdige arbejde sammen med kunden. Her informeres kunden om, hvordan byggeriet og materialerne vedligeholdes, så det holder i mange år frem. 

 

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os, enten du ønsker et godt tilbud på dit næste byggeri. Du kan altid ringe eller maile til os, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Ring tlf. 3095 8076 eller send en mail til info@metalhal.dk

TILBUD